Kunsten at føde et barn

Før min kæreste fødte vores første barn, snakkede vi om alt det som det indebærer at få et barn som man skulle tage sig af. Det ansvar man fra den ene dag til den anden pludselig havde, og de ændringer der ville komme i ens liv. Uanset hvor meget man forbereder sig kan man selvfølgelig aldrig vide hvad man går ind til af glæder (først og fremmest) samt hvordan ens liv med et magisk trylleslag er helt fuldstændig forandret.

En af de ting vi snakkede meget om, var selvfølgelig smerten ved at føde et barn. Som et eller andet sted nok har en betydning. Jeg kan huske at min kæreste læste i et dameblad hvor der stod at hvis man ville prøve at simulere smerten fra en ve, skulle man holde en isterning på siden af halsen i et minut. Min kæreste gjorde det uden noget problem (flere minutter vist nok), og jeg skulle efterfølgende prøve at gøre kunststykket efter men holdt kun ud i 20 sekunder... Lidt sølle, men nok en af grundene til at det er kvinder der føder børn. Mænd ville vælge kejsersnit med det samme!! :-)

Det skal dog siges at min kæreste i begge tilfælde fødte vores 2 piger uden nogen som helst form for smertelindring andet end lattergas, småkager og saftevand ved den første fødsel. Det er ret sejt gået. Da lillesøster kom til verden, gik det så stærkt at der ikke var tid til smertelindring, hun ville bare ud og se verden nu! Det tog vist omkring 10 minutter fra Puntoen hvinede ind på parkeringspladsen, til der var en lille pige der lå på brystet og ledte efter mad.

Her er forandringen i vores liv, først en sød lille pige:



Som et halvt år efter var hun blevet til en lille sød og tyk nisse ;-)



Og et til år gik og der var lige pludselig 2 små nisser:



Og endnu et år til og nisserne var blevet til store nisser her i 2006

Rigtig god jul!