Efter at NFL sæsonen sluttede, skulle jeg i gang med taget på min gamle Citroën DS, som var en af de mange ting på min lange to-do liste. Taget var blevet lakeret med noget forkert maling (før jeg købte den) og skallede derfor af, det virkede på mig som noget dårligt håndværk. Jeg havde ambitioner om at fjerne taget (Da det sidder løst på) slibe det ned sandblæse det og tage det til autolakerer og få det lavet ordentligt, hvorefter jeg ville påmontere det. Alt sammen skulle jeg nå inden den 15. marts hvor udgangsforbudet imod veteranbiler bliver ophævet for denne gang. Jeg så i mine drømme det spejlblanke tag skinne om kap med alt det forchromede i solen. Men ak... Sådan skulle det ikke gå.Jeg havde mine bange anelser og de blev desværre bekræftiget da jeg begyndte at fjerne chromlisten der holdt det hele på plads. Min øverste tagramme var ikke eksisterende, og da jeg fik den fjernet dryssede det ned med gammel rust... Rusten var blevet dækket godt til af plastik cement (som tog meget lang tid at fjerne) der var blevet brugt til at holde taget på plads, sikke noget fusk, godt at der bliver gjort noget ved det nu. Det gjorde helt ondt i hjertet at den stakkels DS havde haft så mange år efter nogle folk ikke havde gjort det rigtigt. Det skulle være strafbart!!Min far kunne ikke forstå hvorfor jeg havde fjernet taget, jeg kunne jo bare køre videre med det grimme tag. Jeg tror bare jeg er af den overbevisning at jeg kun kan acceptere når tingene er blevet gjort ordentligt, det skal bare være i orden, det har den bil fortjent. Og at der ikke er noget som er fejet ind under chromlisten. (Og slet ikke rust) :-(Nå, men det tyder på at det her projekt bliver en del længere end forventet efter jeg havde snakket med Peter fra Retrogarage (www.retrogarage.dk), var der 2 scenarier at købe enkelte dele som skulle svejses sammen til en tagramme (rimelig kompliceret), eller finde en sund tagramme fra en skrottet DS. Jeg har forhørt mig hos dem jeg kender i Tyskland, Sverige om de skulle have en en sund tagramme på lager og venter stadigvæk på svar fra en del. Men det ender nok med at jeg køber delene fra Peter og får en proffesionel svejser der er vant til at arbejde med DSere til at gøre arbejdet, så det bliver lavet ordentligt. Øv, jeg kommer nok ikke til at køre i min DS i et langt stykke tid måske først i 2008, det tør jeg slet ikke at tænke på det er alt alt for lang tid, jeg får abstinenser! :-( Øv!Etiketter: Citroën DS, Rust