Kunsten at føde et barn

Før min kæreste fødte vores første barn, snakkede vi om alt det som det indebærer at få et barn som man skulle tage sig af. Det ansvar man fra den ene dag til den anden pludselig havde, og de ændringer der ville komme i ens liv. Uanset hvor meget man forbereder sig kan man selvfølgelig aldrig vide hvad man går ind til af glæder (først og fremmest) samt hvordan ens liv med et magisk trylleslag er helt fuldstændig forandret.

En af de ting vi snakkede meget om, var selvfølgelig smerten ved at føde et barn. Som et eller andet sted nok har en betydning. Jeg kan huske at min kæreste læste i et dameblad hvor der stod at hvis man ville prøve at simulere smerten fra en ve, skulle man holde en isterning på siden af halsen i et minut. Min kæreste gjorde det uden noget problem (flere minutter vist nok), og jeg skulle efterfølgende prøve at gøre kunststykket efter men holdt kun ud i 20 sekunder... Lidt sølle, men nok en af grundene til at det er kvinder der føder børn. Mænd ville vælge kejsersnit med det samme!! :-)

Det skal dog siges at min kæreste i begge tilfælde fødte vores 2 piger uden nogen som helst form for smertelindring andet end lattergas, småkager og saftevand ved den første fødsel. Det er ret sejt gået. Da lillesøster kom til verden, gik det så stærkt at der ikke var tid til smertelindring, hun ville bare ud og se verden nu! Det tog vist omkring 10 minutter fra Puntoen hvinede ind på parkeringspladsen, til der var en lille pige der lå på brystet og ledte efter mad.

Her er forandringen i vores liv, først en sød lille pige:



Som et halvt år efter var hun blevet til en lille sød og tyk nisse ;-)



Og et til år gik og der var lige pludselig 2 små nisser:



Og endnu et år til og nisserne var blevet til store nisser her i 2006

Rigtig god jul!

Højdepunkter i ens liv

Her den ene dag kom jeg til at tænke på højdepunkterne i mit liv, og man kan ikke lade være med at blive en smule skuffet og grine lidt af sig selv og få en følelse af at man nok er lidt sølle, he he.

Der er selvfølgelig altid nogle ultimative højdepunkter som begge mine 2 pigers fødsel, det er der ikke rigtig noget der kan komme op på siden af, det er selvfølgelig ubeskriveligt.

Derefter tænkte jeg hvilken gang i mit liv jeg havde mit første højdepunkt. Det første jeg kom i tanke om var en dag i november for vel nok 26-27 år siden. Da den lokale ugeavis havde udskrevet en tegnekonkurence, det er sådan noget hvor man som barn tænker fedt jeg kan vinde alle de her præmier, men altid ender med at blive skuffet. Som voksen ved man at alle tegne konkurrencer for børn er præget af korruption, snyd mafiametoder og humbug. Redaktørens børn, journalistens børn deres venners venners børn vinder altid de her konkurrencer.

Men denne konkurence var noget helt specielt, alle de børn der stod først i køen til vennetjenester var åbenbart på ferie, så jeg tegnede en tegning af Chip og Chaps hemmelige gange under sneen med Anders And der holdt vagt oppe på landjorden, der var selvfølgelig et virvar af hemmelige gange med alle mulige funktioner, jeg kan stadigvæk huske at da jeg tegnede tegningen tænkte jeg hvor må det bare være fedt at være Chip og Chap med alle de her gange med hemmelige rum og med en sur Anders And der står oppe på landjorden og ikke helt kan finde ud af det. Tegningen var ikke super god, men mere billedet af en dreng der glædede sig til der kom Disney juleshow på DR (Dengang der kun var en TV-Kanal).

Overraskelsen og jublen ville ingen ende tage da Ugeavisen en kold decemberdag udkom med min tegning trykt på forsiden. og tilmed en præmie! Jaaaa!! Jeg havde vundet en signeret Jule LP af Johnny Reimer med Anders And og vennerne fra Andeby, denne LP drev mine søskende og forældre til vanvid de næste mange år, I wonder why? Samtidig var der props i skolen over at have vundet denne konkurrence.

Dette var virkelig et højdepunkt da jeg var barn, og begyndelsen på en karriere med kreative tanker både udtrykt med tusch, blyant og computer der rent fagligt har budt på op og nedture. Men aldrig jeg gentager ALDRIG en optur som at stå med en signeret Johnny Reimer LP i hånden.

Sange jeg virkelig tror jeg hader!

Nogle gange hører jeg bare nogle sange som jeg synes er frygteligt irriterende som man bare ikke kan slippe for, ikke fordi de er nogle der bliver hængende på en positiv måde, mest fordi de bare er nogle jeg hader!

Min top 3 må være:

I believe I can fly med R. Kelly
Frygtelig selvhøjtidelig sødsuppe sang med en mand der holder af at tisse på mindreårige piger, det er sq for klamt! Han er for klam.

Final Countdown af Europe
Det er bare indbegrebet af dårlig 80er stil, og sangen var nok ikke så dårlig dengang, men minder mig nok om hvor kikset jeg var dengang i 80erne.

Blow my whistle af DJ aligator
Jeg er ikke sikker på den nøjagtige titel men den sang er bare for øv og indbegrebet af dårlig stil. Dårlige minder om at være i byen for sent hvor DJen er løbet tør for idéer, eller man er havnet et sted man ikke skulle have været. Det er en sang jeg som regel hører når en exhibitionistisk cruiser fyrer op for anlæget i sin toptrimmede sænkede Subaru med nedrullede vinduer på Avedøre havnevej.

Nå slut her fra mit sure opstød, næste blog må være top 3 over de sange jeg godt kan lide!!

49ers tabte igen :-( øv!

Det var fantastisk endelig at kunne se 49ers på TV2 Zulu igen, og jeg havde da også linet op med med det helt store festivitas af pistacie nødder, gulerøddder, popcorn, dip, Newcastle Brown Ale, Dr. Pepper (På trods af at de sponsorerer Dallas Cowboys), chokolade osv.

Men ak, glæden varede kort. Det startede egentlig meget godt men til sidst gik det bare helt galt og 49ers endte med at tabe stort. Der var nogle ting jeg ikke helt forstod ved kampen (Ja, det er nemt at være bagklog) Hvorfor blev Frank Gore ikke brugt noget mere og hvorfor kunne vi ikke stoppe Reggie Bush!! (Ja, jeg ved godt han havde smurt sig ind i sæbe før kampen) Hvorfor skulle han lige få sit gennembrud imod 49ers?!?

Det gode var da at jeg kunne se Cowboys imod Giants, to hold som jeg ikke bryder mig specielt meget om, men det er jo altid sjovt at se en god kamp. Da den gik i gang tænkte jeg hvem holder jeg egentlig med her? Men blev hurtigt enig med mig selv om at det trods alt var Cowboys. Jeg har stadigvæk det der priceless billede af Eli Manning med tudefjæs, og en Chargers trøje fra draften for 3 år siden på nethinden. På trods af at han ikke ville spille for Chargers trak de det længste strå med Rivers og "Lights Out" et år efter. Det kan man jo nok først gøre op om 10-15 år, men jeg bryder mig bare ikke om Manning Jr. Og er glad for at han ikke er hos Chargers idag.

Tilbage til kampen som var fantastisk spændende især slutningen med Gramatica der scorede og afgjorde kampen på et fieldgoal. Efter den bitre pille med 49ers der tabte var det rart at se noget andet. Ja og nu starter Playoffs snart, det bliver dejligt med NFL både lørdag og søndag! Og der er stadigvæk omend et meget spinkelt håb om at 49ers kan komme med!