Juhu! Min Citroën kommer snart hjem!

Efter at min Citroën DS i nogle måneder har været på ufrivilligt ophold i Jylland, til udskiftning af en rusten tagramme og lakering af taget er den nu meldt færdig og klar til at komme hjem igen til sin trygge og hyggelige garage. Jeg kan ikke vente til den kommer hjem igen!

Problemet var så med at få den hentet igen, hvordan kunne det bedst lade sig gøre med to små børn der evt. skulle passes? Jeg vred min hjerne indtil min kæreste fortalte at hun sjovt nok skulle over og spille i Jylland, hun spiller (synger) i et band. Det, der var endnu mere perfekt var at spillestedet er 10 km fra det sted hvor min Citroën holder, så det bliver hende der skal køre den første tur i den med det nye tag - Jeg er ikke misundelig!!!

Men der er både gode og dårlige sider ved dette her arrangement, det er min kærestes første tur som fører af denne her bil, og hun er nok lidt mere nervøs end jeg er, da det er ret nemt at køre den når man først er blevet vant til gear skiftet og hydraulikken. Men, det viser sig at der er en fra hendes band der skal agere back-up og følges med hende i sin bil bagved min Citroën hvis der skulle ske noget, og han er notorisk Citroën hader, jeg håber hun holder øje med ham og ikke lader ham være alene med min bil! Sjovt nok kører han selv Peugeot, men de skulle vist også være de værste!!!

Jeg glæder mig bare til at få den hjem igen!

TV dengang og nu

Her den anden dag da min ældste datter brokkede sig over noget der var i morgenhår (for dem der ikke står tidligt op er det DRs morgenprogram som har 2 store fans her i vores husstand) som hun absolut ikke ville se... Jeg skulle så lige til at sige, dengang far han var lille, men fik heldigvis stoppet før jeg startede sætningen. Billeder af mig selv i en dobbeltradet pjækkert og werthers echte i lommen begyndte straks at vise sig på nethinden.

På den anden side kom jeg til at tænke på dengang jeg var barn og der kun var en TV kanal hvor Mellem himmel og jord først startede klokken 17:00 og det var det ubestridte højdepunkt i TV ugen. Lørdag aften var der, "Der Alte" en tysk krimiserie om en aldrende politimand med firkantede bruntonede briller og tyndt hår. Alle snakkede om "Der Alte" Det var bare for spændende med ham tyskeren der opklarede alle de der kriminalsager! Hvor mange ville den dag idag lige stoppe op når man zappede og tænke det der med ham den lidt ældre tyske herre og de grøn/hvid farvede polizei biler det ser godt nok spændende ud! Det tror jeg at jeg vil prøve at se... -Nej vel

Der Alte ville ikke have en chance i dagens udbud af TV-programmer og andre medier der konkurerrer om vores tid.

Da jeg tog til USA som udvekslingsstudent i 1991, kunne vi stadigvæk kun tage DR og TV2 med meget sne på. I USA kom det som et chok hvilket udbud de havde af TV kanaler, her var der kanaler der sendte sport 24 timer og andre der sendte film (godt nok B-film) men der var det her udbud, der var helt koloenormt. Jeg fandt hurtigt ud af at i skolen snakkede man ikke om hvad man havde set igår i fjernsynet, chancen for at en havde set det samme var minimal lille. Men, man lærte hurtigt at blive en kritisk forbruger af TV-mediet.

Tilbage i Danmark var der blevet rejst en TV2 sender så vi endelig langt om længe kunne se TV2 uden sne. Lidt efter startede TV-fonen, det var revolutionerende ens TV blev interaktivt med tekst tv. TV-fonen måtte desværre give op over for internettet, jeg prøvede det aldrig men plagede mine forældre (Jeg havde ikke selv telefon). Det var sådan lidt science fiction spændende, det var som om en ny tid var begyndt.

Det er jo altid hyggeligt med et nostalgisk tilbageblik på hvordan hverdagen foregik for 20-25 år siden. Nu har vi en masse kanaler og dem man ikke har streamer man fra nettet, man kan side i Valby og se den samme kanal som en man kender i USA ser, det er da utroligt. Jeg glæder mig til den dag (som snart kommer) hvor jeg selv kan sammensætte mine egne programpakker på TV så jeg slipper for de tyske tv-kanaler euro sport og andre der ikke har min interesse.

En ting er helt sikkert jeg bliver aldrig typen som fortæller mine børn hvordan det var da far var dreng som mine forældre og bedsteforældre har gjort til mig (og deres generationer sikkert har gjort før dem). Man kommer til at virke ualmindelig old-school på sine børn.

Hurra for den fagre nye TV-verden!

Gammel kærlighed ruster ikke

Efter at NFL sæsonen sluttede, skulle jeg i gang med taget på min gamle Citroën DS, som var en af de mange ting på min lange to-do liste. Taget var blevet lakeret med noget forkert maling (før jeg købte den) og skallede derfor af, det virkede på mig som noget dårligt håndværk. Jeg havde ambitioner om at fjerne taget (Da det sidder løst på) slibe det ned sandblæse det og tage det til autolakerer og få det lavet ordentligt, hvorefter jeg ville påmontere det. Alt sammen skulle jeg nå inden den 15. marts hvor udgangsforbudet imod veteranbiler bliver ophævet for denne gang. Jeg så i mine drømme det spejlblanke tag skinne om kap med alt det forchromede i solen. Men ak... Sådan skulle det ikke gå.

Jeg havde mine bange anelser og de blev desværre bekræftiget da jeg begyndte at fjerne chromlisten der holdt det hele på plads. Min øverste tagramme var ikke eksisterende, og da jeg fik den fjernet dryssede det ned med gammel rust... Rusten var blevet dækket godt til af plastik cement (som tog meget lang tid at fjerne) der var blevet brugt til at holde taget på plads, sikke noget fusk, godt at der bliver gjort noget ved det nu. Det gjorde helt ondt i hjertet at den stakkels DS havde haft så mange år efter nogle folk ikke havde gjort det rigtigt. Det skulle være strafbart!!

Min far kunne ikke forstå hvorfor jeg havde fjernet taget, jeg kunne jo bare køre videre med det grimme tag. Jeg tror bare jeg er af den overbevisning at jeg kun kan acceptere når tingene er blevet gjort ordentligt, det skal bare være i orden, det har den bil fortjent. Og at der ikke er noget som er fejet ind under chromlisten. (Og slet ikke rust) :-(

Nå, men det tyder på at det her projekt bliver en del længere end forventet efter jeg havde snakket med Peter fra Retrogarage (www.retrogarage.dk), var der 2 scenarier at købe enkelte dele som skulle svejses sammen til en tagramme (rimelig kompliceret), eller finde en sund tagramme fra en skrottet DS. Jeg har forhørt mig hos dem jeg kender i Tyskland, Sverige om de skulle have en en sund tagramme på lager og venter stadigvæk på svar fra en del. Men det ender nok med at jeg køber delene fra Peter og får en proffesionel svejser der er vant til at arbejde med DSere til at gøre arbejdet, så det bliver lavet ordentligt.

Øv, jeg kommer nok ikke til at køre i min DS i et langt stykke tid måske først i 2008, det tør jeg slet ikke at tænke på det er alt alt for lang tid, jeg får abstinenser! :-( Øv!

Morten Andersen, I presume?

Her i fredags, var jeg til såkaldt gravølsfest på Park Østerbro, Kbh. Da TV2 Zulu desværre har mistet rettighederne til at sende NFL i Danmark. Jeg mødtes med min ven Claus som bor på Østerbro og derfor var det nemt lige at komme over på Park. Da vi kom derover regnede jeg med at vi gik lige ind, 2 minutter maks. Men, næh nej, der var i dagens anledning en ordentlig kø på Østerbrogade. Der er altså andre end mig der har den underlige hobby med at se en sportsgren, som de fleste jeg kender kalder for stopbold, klokken meget sent søndag nat og møde træt op på arbejde næste dag.

Lige pludselig kom der en sort limousine rullende og ud hoppede en kameramand, limousinen kørte lidt videre vendte rundt og stoppede op foran kameramanden, ud fra limousinen trådte TV2 Zulu værterne og ikke mindst manden der, blandt mange rekorder har scoringsrekorden i NFL, Morten Andersen. Et brøl lød fra de efterhånden ret kolde mennesker i køen, selvom jeg godt havde det lidt på fornemmelsen at han ville dukke op, var det fedt at det skete!

Vel inde på Park fik vi afsat jakkerne i garderoben og skyndte os hen til den nærmeste bar, vi havde jo hørt rygtet om de naughty cheerleaders, der ville danse på Park. Vi nåede dog lige akkurat at få bestilt en øl før TV2 Zulu værterne og Morten Andersen gik på scenen. Foran mig stod en ældre dame, hvor jeg sådan lidt tænkte hvad laver hun her, indtil hun vendte sig om og sagde at hun var Morten Andersens mor. Hvor sjovt var det, at står og feste med Morten Andersens mor, en pige kom hen til mig og spurgte lidt kækt om jeg havde taget min mor med i byen, men da jeg fortalte at min mor først hentede mig senere ;-) og at det rent faktisk var Morten Andersens mor, kom hun ligesom mig helt op og køre over den fede NFL stemning på Park!

Hele aftnen gik med at vi fik lidt for mange øl, og Claus, der lige pludselig begyndte at bestille Whiskey...Whiskey?!? Det er sådan noget man sidder og nipper til i en jagthytte oppe i Lapland ikke på Park hvor 90er musiken bragede løs og de naughty cheerleaders til sidst bare blev kuliser et sted oppe over baren.

På et tidspunkt fik jeg øje på Thomas Qvortrup, jeg blev nød til lige at hilse på ham, og give ham props for at holde 49ers fanen højt på TV2 Zulu. På trods af gentagne drillerier fra medkommentatorerne. Jeg håber han vender tilbage og kommenterer NFL igen, det ville være godt, de (eller var det 1?) kampe Thomas Qvortrup kommenterede med 49ers var med hjertet. En ægte 49ers fan!

Thomas Qvortrup, tænker hvordan slipper jeg af med ham 49ers nørden!!!

Da vi kom ud ved baren igen så vi Morten Andersen oppe ved scenen, og jeg råbte til Claus NuuuuuUUUUUUuuuu!!! Jeg må have et billede med Morten Andersen, og ønske ham tillykke med rekorden, Claus var hurtig på aftrækkeren og fik knipset billedet. Der forevigede det gyldne øjeblik da jeg mødte Morten Andersen. En ægte NFL nørds drøm!

Bobby og Morten Andersen! Det var stort!

Ved 4-5 tiden blev vi nød til at smutte hjem, jeg kunne så småt mærke tømmermændene trænge sig på, udenfor var der helt hvidt, det var meget surrealistisk. Jeg var fast besluttet på at finde en natbus (man har skøre idéer når man er fuld) men endte dog med en taxi hjem til Valby.


Vernon Davis, Steve Young og Claus Kunckel eller Bobby, en fellow 49ers fan og Shakin' Stevens! :-o

...Sikke en aften!

Se flere af Claus Kunckels billeder på:

http://www.flickr.com/photos/clauskunckel/

En forfærdelig juleferie!

Et stykke tid siden jeg sidst har blogget, derfor er det på sin plads med en lille update.

Sikke en forfærdelig juleferie først dør James Brown hvorefter 49ers spinkle playoffs drømme led samme skæbne. James Brown, et ikon inden for Soul musik (og musik generelt), et stykke af amerikansk historie på godt og ondt, døde pludselig i en alder af 73 år. Jeg var så heldig at jeg nåede at opleve ham i Amager Bio i august måned en svedig koncert rent bogstaveligt da Amager Bio var tæt pakket. Jeg var i 3-4 række, og JB the godfather himself med band sørgede for at fyre godt op under publikum. Der er ingen tvivl om at det her er den fedeste koncert jeg til dato har været til, alt var tight: bandet, JB, piger i hotpants, you name it. Efter koncerten tænkte jeg lidt over, at det var utroligt hvorledes JB fyrede den af, han var en gammel mand men havde tydeligvis en del mere energi end de fleste mænd i den aldersgruppe også når han jamede på keyboardet.

JBs musik er noget af det der bliver spillet mest hjemme hos os i det lille hjem, hvor min datter prøver at immitere JBs skrig. (Det går ikke så godt skulle jeg hilse og sige...)

R.I.P. James Brown du vil laltid blive husket for din fantastiske musik!

49ers ude af Playoffs... Ej jeg ved at chancen var spinkel der var mange ting der skulle gå op i en højere enhed, men hvordan, kunne 49ers tabe til Cardinals på hjemmebane?!? også en uge efter slå et bund solidt Denver Broncos mandskab på Mile High stadium??? Jeg forstår det ikke. Det beviser bare hvor jævnbyrdig NFL er de fleste hold kan slå hinanden på en god dag.

Jon Kitna say hello to Shawntae Spencer!!

Alt i alt har det dog været en ok-sæson 7 sejre og 9 nederlag til 49ers tror jeg ikke der var mange der havde regnet med før sæsonen. Jeg er jo altid superoptimist, og siger som altid før sæsonen, i år vinder 49ers Super Bowl. I år har det dog vist sig at de kampe hvor jeg var allermest pesimistisk har de vundet. Så det kan være det skal være min indgangsvinkel til den nye sæson. Det som har været allerbedst ved sæsonen har været udebane sejrene den i Seattle og den i Denver var lige hvad et ungt hold har brug for.

Jeg ser frem til at 49ers snart kommer i Playoffs, Frank Gore, Vernon Davis, Alex Smith det er alle sammen stjerner i svøb, vent og se ;-) Men desværre ikke mere på TV2 Zulu :-(

Udover de her dumme ting i min juleferie fik jeg dog en masse gode gaver. En gave var dog lidt underlig, fra svigerfar, eller det vil sige det var min kæreste der havde købt den. Sådan en lille fiks boreting med laserlys, det skal lige siges at jeg i forvejen har 3 boremaskiner, så jeg kunne ikke rigtig følge min kærestes idé med at jeg havde et behov for en ekstra boremaskine... Måske havde hun et behov? Det var i alt fald hende der først tog emballagen af maskinen og ladede den op.... Ja, men man skal jo være glad for de gaver man får. (har jeg lært).

Uha, med det varme vejr vi har haft kan jeg ikke vente til det bliver den 15. Marts og Citroënen kan komme ud og køre igen, bare vi ikke får sådan en sen vinter. Jeg savner at køre i den! Nå jeg må styre mine abstinenser med at gå ned og putte lidt med den, løfte den lidt op og ned, og lave de småting der altid skal laves på en gammel bil...

Kunsten at føde et barn

Før min kæreste fødte vores første barn, snakkede vi om alt det som det indebærer at få et barn som man skulle tage sig af. Det ansvar man fra den ene dag til den anden pludselig havde, og de ændringer der ville komme i ens liv. Uanset hvor meget man forbereder sig kan man selvfølgelig aldrig vide hvad man går ind til af glæder (først og fremmest) samt hvordan ens liv med et magisk trylleslag er helt fuldstændig forandret.

En af de ting vi snakkede meget om, var selvfølgelig smerten ved at føde et barn. Som et eller andet sted nok har en betydning. Jeg kan huske at min kæreste læste i et dameblad hvor der stod at hvis man ville prøve at simulere smerten fra en ve, skulle man holde en isterning på siden af halsen i et minut. Min kæreste gjorde det uden noget problem (flere minutter vist nok), og jeg skulle efterfølgende prøve at gøre kunststykket efter men holdt kun ud i 20 sekunder... Lidt sølle, men nok en af grundene til at det er kvinder der føder børn. Mænd ville vælge kejsersnit med det samme!! :-)

Det skal dog siges at min kæreste i begge tilfælde fødte vores 2 piger uden nogen som helst form for smertelindring andet end lattergas, småkager og saftevand ved den første fødsel. Det er ret sejt gået. Da lillesøster kom til verden, gik det så stærkt at der ikke var tid til smertelindring, hun ville bare ud og se verden nu! Det tog vist omkring 10 minutter fra Puntoen hvinede ind på parkeringspladsen, til der var en lille pige der lå på brystet og ledte efter mad.

Her er forandringen i vores liv, først en sød lille pige:



Som et halvt år efter var hun blevet til en lille sød og tyk nisse ;-)



Og et til år gik og der var lige pludselig 2 små nisser:



Og endnu et år til og nisserne var blevet til store nisser her i 2006

Rigtig god jul!

Højdepunkter i ens liv

Her den ene dag kom jeg til at tænke på højdepunkterne i mit liv, og man kan ikke lade være med at blive en smule skuffet og grine lidt af sig selv og få en følelse af at man nok er lidt sølle, he he.

Der er selvfølgelig altid nogle ultimative højdepunkter som begge mine 2 pigers fødsel, det er der ikke rigtig noget der kan komme op på siden af, det er selvfølgelig ubeskriveligt.

Derefter tænkte jeg hvilken gang i mit liv jeg havde mit første højdepunkt. Det første jeg kom i tanke om var en dag i november for vel nok 26-27 år siden. Da den lokale ugeavis havde udskrevet en tegnekonkurence, det er sådan noget hvor man som barn tænker fedt jeg kan vinde alle de her præmier, men altid ender med at blive skuffet. Som voksen ved man at alle tegne konkurrencer for børn er præget af korruption, snyd mafiametoder og humbug. Redaktørens børn, journalistens børn deres venners venners børn vinder altid de her konkurrencer.

Men denne konkurence var noget helt specielt, alle de børn der stod først i køen til vennetjenester var åbenbart på ferie, så jeg tegnede en tegning af Chip og Chaps hemmelige gange under sneen med Anders And der holdt vagt oppe på landjorden, der var selvfølgelig et virvar af hemmelige gange med alle mulige funktioner, jeg kan stadigvæk huske at da jeg tegnede tegningen tænkte jeg hvor må det bare være fedt at være Chip og Chap med alle de her gange med hemmelige rum og med en sur Anders And der står oppe på landjorden og ikke helt kan finde ud af det. Tegningen var ikke super god, men mere billedet af en dreng der glædede sig til der kom Disney juleshow på DR (Dengang der kun var en TV-Kanal).

Overraskelsen og jublen ville ingen ende tage da Ugeavisen en kold decemberdag udkom med min tegning trykt på forsiden. og tilmed en præmie! Jaaaa!! Jeg havde vundet en signeret Jule LP af Johnny Reimer med Anders And og vennerne fra Andeby, denne LP drev mine søskende og forældre til vanvid de næste mange år, I wonder why? Samtidig var der props i skolen over at have vundet denne konkurrence.

Dette var virkelig et højdepunkt da jeg var barn, og begyndelsen på en karriere med kreative tanker både udtrykt med tusch, blyant og computer der rent fagligt har budt på op og nedture. Men aldrig jeg gentager ALDRIG en optur som at stå med en signeret Johnny Reimer LP i hånden.